Leveringstid: 2-4 dage

Fri fragt over 499 kr

14 dages returret

Menu

Fragt og returnering

Returnering

Her kan du med fordel købe en pakkelabel og modtage en returseddel (kræver printer).

HENT RETURLABEL HER

Du kan returnere dit køb ved at sende varen/varerne retur til Gine Cph eller uden omkostninger at returnere købet til en af vore fysiske butikker. Webshoppen kræver udfyldelse af returseddel ved returnering og den fysiske butik kræver fremvisning af faktura på købet. Det er vigtigt ved returnering til Gine Cph at returseddel er vedlagt med tydelig angivelse af navn, ordre nummer, varenavn/nummer. Retursedlen skal udfyldes og medsendes for at vi kan identificere dit køb, når vi modtager varen på vores lager.

Hos Gine Cph har du 14 dages fortrydelsesret, som gælder fra den dag bestillingen afhentes i pakkeshop eller modtages andetsteds. Hvis udløbet af de 14 dage falder på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller på en lørdag, søndag forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Enhver vare som returneres skal have de originale prismærker vedhæftet, samt være i ubrugt stand og i den originale emballage. Emballageposer til tøjet må gerne åbnes.

Ved ombytning af en eller flere varer, enten fordi størrelsen skal ombyttes eller den tilsendte vare er behæftet med fejl, så kontakt kundeservice på telefon +45 4586 5817 (11.00 – 17.00) eller skriv på e-mail shop@ginecph.dk. Bemærk at der ikke betales returfragt ved ombytning (kun ved forudgående aftale)

Ved enhver returnering kan der frit vælges andet postfirma end GLS, dog modtages pakker kun hvis de sendes direkte til Gine Cph (Vi afhenter ikke pakker der sendes til pakkeshop og modtager ikke varer sendt pr. efterkrav)

Ved enhver returnering har du ansvaret for pakken indtil den er modtaget hos Gine Cph. Det er vigtigt at pakken er forsvarligt indpakket. Du kan med fordel følge din returpakke hos GLS på www.gls.dk, husk at notere/tage foto af trackingnummeret, som skal bruges for at kunne følge pakken.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså kun afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

Der kan også være tale om en forringelse af varens værdi hvis varen/varerne bærer præg af udefra- kommende lugte som f.eks. parfume eller røg eller viser anden tegn på brug eller slitage.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.


Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, dog undtaget leveringsomkostninger (hvis der er betalt for levering). Det er selvfølgelig en betingelse at fortrydelsesfristen på 14 dage ikke er overskredet. Der skal foreligge en klar aftale om returnering enten på telefon eller på mail, hvis den angivne fortrydelsesret på 14 dage er overskredet Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, med mindre du tydeligt har bedt om andet på den medsendte returseddel.

Når vi har modtaget returpakken, gennemgår vi varen/varerne. Vi behandler din returnering hurtigst muligt, inden for få dage og senest indenfor 7 hverdage. Når refunderingen er færdigbehandlet kan det tage 2-4 bank dage før det er muligt, at se tilbagebetalingen på din konto.

Reklamationsregler

Husk altid når du modtager varen at tjekke denne for fejl og mangler. Først når du er sikker på at varen er fejlfri, kan du fjerne div. mærker og smide emballagen ud.

Hvis du finder fejl eller mangler på varen, kan du reklamere inden for rimelig tid, efter at varen er modtaget. Kontakt vores kundeservice på telefon +45 4586 5817 (11.00 – 17.00) eller skriv på e-mail shop@ginecph.dk. Sammen med e-mail kan der med fordel vedhæftes billeder af fejl/mangler ved varen, som vil hjælpe med den videre behandling af sagen. Det er et krav at reklamationen er berettiget og at fejl/mangel ikke er opstået ved fejlagtigt brug/behandling af varen. Det er vigtigt at vaskeanvisning (enten medsendt eller siddende på tøj) bliver fulgt.  Vi vil ud fra den konkrete situation tage stilling til om varen bliver ombyttet, repareret, afslag gives i prisen eller pengene gives tilbage.

Gine Cph er omfattet af den danske købelov, som giver dig 2 års reklamationsret.

Adresse:

Gine Cph
Hørsholm Midtpunkt 61
2970 Hørsholm
Danmark